For nogle år siden tog kunstneren Peter Seidler en række portrætfotos af deltagerne på et månedlangt meditationsophold (se mere her). Der var tale om klassiske før og efter portrætter. Baggrunden er forestillingen om at øjnene eller ansigtet, afspejler vores sind (fx øjnene er sjælens spejl).

Hvad sker der med sindet, når man mediterer længe? Kan ”det” aflæses i ansigtet?

Ja, det kan det åbenbart.

Et meditationsophold eller stilhedsretreat på en måned er ganske lang tid. Og længerevarende ophold, fx på en festival eller en strand, vil uden tvivl sætte sig i ansigtet på de fleste. Prøv at portrættere Roskilde festival-deltagere før og efter! Denne overvejelse har Seidler ikke med. Hans ærinde er snarere et forsøg, kunstnerisk, at validere effekten af meditation.

Et stilhedsretreat kan – ligesom en afslappende ferie – udfolde fire transformerende kvaliteter ved mennesket: venlighed, medfølelse, ligevægt og glæde. Hvem er ikke lidt mere venlig og balanceret, når de ligger i hængekøjen på stranden Tulum i Mexico? Hvorfor smiler du mere på feriefotos end …?

Venlighed, medfølelse, ligevægt og glæde er essentielle med hensyn til udviklingen af resilience (livskraft og mod). Selve evnen til at stå imod tilbageslag og modgang. Derfor er et stilhedsretreat en udmærket måde, hvorved man kan yde modstand mod præstationssamfundets normative tvang om hele tiden at skulle være på og præstere.

Der er selvsagt andre måder at yde modstand på. En af mine venner har bevidst fravalgt at arbejde, mens han har bygget hus, rejst, drukket mv. – levet et liv udenfor samfundets normer og idealer. Man kan også læse Spinozas Etik eller anden god litteratur, da sådanne læsninger transformerer en. God litteratur gør ens erfaringsfelt større, mere rigt og nuanceret. Filosofi og kunst anfægter. Faktisk kunne mange spare en del penge på retreats, hvis deltagerne i stedet for turde kaste sig ud i kunstens verden – blottet, åben og modtagelig.

Tilbage til portrætterne. Det, som et retreat kan hjælpe deltagerne med er:

  • Pause: dedikere tid og opmærksomhed på en selv, fx få et indblik i, hvorfor vi føler, tænker og handler, som vi gør, selvom vi måske ville ønske, at vi handlede anderledes.
  • Omsorg: for ens krop og sind. Meditationsophold er simple, vegetarianske, disciplinerede og til tider ganske kedelige. Men ligesom børn kan have glæde af struktur, kan voksne også have glæde af ikke at skulle tænke på, hvornår de skal op eller i seng, hvad de skal spise, etc. Dernæst – hvis der er tale om mindfulness – så suppleres meditationen typisk med yoga, hvilket kan være ganske lindrende, når ens ryg er øm.
  • Selvindsigt: sidder man længe og studerer ens eget sind, så vil man sikkert blive opmærksom på, hvor lidt kontrol man har over ens tanker og følelser. Følelser er forbipasserende gæster i ens liv. Hvorfor er nogle af disse mere velkommen end andre?
  • Klarhed: for mange er meditation et værn mod stress og burnout og overvægt, men reelt drejer det sig om klarhed eller visdom, fx erkendelsen af at, hvad der bliver til også dør ud, at selvet er en illusion, etc. Kort sagt: Intet varer evigt og alt er forbundet.
  • Tålmodighed: der er unægtelig et element af tålmodighed i meditationspraksissen. Klarhed og selvindsigt tager tid. Det er filosofiens ABC (alle de kloge gamle mænd og damer).
  • Accept: meditation handler også om accept – både en accept overfor det, som ikke kan ændres, og en accept af, at visse ting måske skal ændres (Spinoza talte om ens naturlige ret til at ændre ens liv, hvis det er mere trist end glædeligt).

Dette er ikke en udførlig liste. Nogle deltagere også i sådanne meditationsretreat for at udvikle og nuancere deres meditationspraksis, for at blive del af et givende fællesskab, fordi det er populært, etc.

Punkterne kan minde lidt om en god ferie (hvis den altså ikke er stressende). Og ligesom efter en ferie, hvor man godt ved, at man skal konfrontere chefen eller på anden vis omorganisere ens liv, så kan ansigtets smilende lethed sagtens falde sammen igen, hvorved deltagerne bliver afhængige af meditationsophold. Dette er ikke meningen. Snarere at man lever opmærksomt, nærværende og bevidst – også når man ikke indlogerer sig på et kloster. Og at man udvikler et mod til at leve frit.

Så, hvis venligheden, medfølelsen, ligevægten og livsglæden forsvinder lige så hurtigt, som rusen efter at have drukket fem-seks øl, så er det et problem. Mindfulness er ikke et quick-fix, selvom det til tider sælges sådan, men en gradvis stabilisering af ens tilgang til livet.

Seidler portrætter viser, at folk der er mindfulde, har et lettere sind. Det kunne have været interessant at se, hvordan deltagerne ser ud en måned efter opholdet, når arbejdet, manden, børnene, elskerinden, regningerne, regnvejret og så videre dukker op.

En simpel ting, som alle kan lære af dette eksperiment, er, at ens ansigt afslører ens sind – med mindre ansigtets folder er lammet af botox eller tomt, som en selfie. Det er her medfølelsen og accepten kommer ind. Kan man acceptere at slæbe rundt på det rynkede ansigt (de ekstra kilo), som kigger tilbage på en, når man kigger sig i spejlet?

 – Oplæg holdt på en folkeskole i Barcelona, hvor der ligeledes indgik meditationsøvelser.

Advertisements