Fornylig var jeg i Zürich for at undervise i sportspsykologi og mindfulness. En regnfuld eftermiddag, søgte jeg på vej tilbage til mit hotel i læ i en større boghandel. Denne modtog mig med en stabel af bøger om mindfulness. Mindfulness og sex, mad, opdragelse, stress, parforhold og så videre og så videre. Der var flere end 50 titler.

I USA er mindfulness alle steder; i Europa synes tendensen at være den samme, om end udviklingen er lidt bagefter. Det er på sin vis forståeligt, da der er tale om en attraktiv måde at være i verden på, men det er også en udvikling, hvor noget populært kommercialiseres. Men selvom mindfulness nok er alle steder, betyder det langt fra at alle er fuldt tilstede. Det ville svare til at alle, der går rundt i en Messi fodboldtrøje, spiller fodbold ligesom ham. Moralen må være: brug din sunde fornuft, når du orienterer dig i dette felt.

Siden firserne har der været et stadigvæk stigende fokus på mindfulness i en vestlig medicinsk sammenhæng, der dog først for alvor kulminerede i 2000’erne. Den amerikanske biolog Jon Kabat-Zinn har været en katalysator for at fremme mindfulness i en ikke-buddhistisk kontekst. Han er skaberen af Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR-program) tilbage i 1979. MBSR er i dag institutionaliseret på mere end 700 medicinske universiteter, hospitaler og sundhedssystemer rundt i verden. I Danmark kan man eksempelvis uddannes i MBSR på Århus Universitet. Dette program er udførligt beskrevet i Kabat-Zinns bog Full Catastrophe Living. Det handler blandt andet om at genskabe en balance mellem ens krop og sind, hvilket sker gennem kropskanninger, yoga og meditation. I de seneste år har der været flere psykologiske forskningsresultater, der viser at mindfulness har en healende effekt på stress, smerte og andre mentale lidelser. Faktisk er Kabat-Zinn så populær (sammen med en voksende skare af mindfulness-forskere og alverdens mindfulness-programmer), at buddhistiske munke refererer til ham, når de skal fortælle om meditationens lyksaligheder.

Mindfulness er en psykisk- eller mentalintervention, hvor den enkelte træner sindet. Den vigtigste del af mindfulness er meditation. I Waking, Dreaming, Being refererer filosoffen Evan Thompson til flere studier, hvor EEG skanninger viser, at meditation kan forandre hjernen. Sådanne EEG skanninger siger selvfølgelig intet om selve kvaliteten heraf, blot at der sker nogle elektroniske aktiviteter i hjernen, når vi gør forskellige ting. Ens hjerne ændrer sig også, hvis du tømmer en flaske gin.

61uJ7oDfQJL._SX329_BO1,204,203,200_Meditation er en unik form for mentaltræning. Der findes forskellige former for meditation, men indenfor mindfulness opererer man ofte med to former – og gerne en kombination. Den ene fokuserer på at styrke ens koncentrationsevne. Her fokuserer man på et objekt, fx hvordan ens åndedrag passerer ens næsebor. Ind og ud, ind og ud. De fleste vil her opleve, at ens tanker lige så stille (eller hurtigt) driver væk fra ens næsebor. Distraheret af mere interessante tanker eller følelser. Når personen, der mediterer bliver opmærksom på at han eller hun ikke længere er fokuseret på vejrtrækningen, er vedkommende instrueret til at bringe sindet tilbage til åndedraget. Dette sker venligt og – meget vigtigt – uden at dømme ens manglende evne til at forblive koncentreret for mere end et halvt minut. Gradvist styrkes ens koncentrationsevne. Den anden form for meditation forsøger, at kultivere ens generelle opmærksomhed. Denne praksis kaldes bl.a. ”valgfri opmærksom”, ”åben opmærksomhed” eller ”åbent nærvær”. Her er den mediterende opmærksom på det, der nu engang måtte dukke op. Vedkommende accepterer dette, fx tanker og følelser, hvorefter vedkommende giver slip og vender tilbage til en åben opmærksomhed. Der er ingen forventninger. Den, der mediterer er åben for alt.

Ideen med at give slip er vigtig, da mange har en tilbøjelighed til at fastholde tanker og følelser, fx at identificerer sig med sine følelser, selvom følelser aldrig er andet end gæster i ens liv. Grundpræmissen i buddhismen er, at intet er permanent. Ofte lider vi, fordi vi krampagtig prøver at holde fast i en illusion, fx den at vores kroppe ikke ældes, at vores forældre ikke dør, at vi ikke selv dør, at vores mave ikke er slatten, osv. Dette skyldes bl.a. at vores sind ikke ældes proportionalt med vores manglende hårpragt.

I Waking, Dreaming, Being beskæftiger filosoffen Thompson sig med hjerneforskning, meditation og filosofi. Han er en befriende guide i dette skæringsfelt, idet han er vidende om alle tre felter, men han oversælger ikke en meditationspraksis som løsningen på alle verdens lidelser. Snarere forholder han sig åbent til de erfaringer, som mere end 2500 meditationspraksis har generet. Men han konfronterer også disse med de sidste 100 års vestlige hjerneforskning og psykologi. En simpel, men vigtig pointe er, at hvordan vi er opmærksomme konditionerer, hvad vi er opmærksomme på. Vi kan eksempelvis være opmærksomme på, hvordan vores gerninger her og nu, påvirker vores fremtidige handlemuligheder. Min skjorte lugter rigtig sløjt, fordi jeg ikke har været i bad i tre dage, end ikke skiftet tøj. Et andet eksempel er miljøet. Hvordan vi behandler naturen i dag har betydning for næste generation. Så såre simpelt. Ikke desto mindre er der mange, der ikke er opmærksomme på, hvordan de er opmærksomme, fordi de blindt fokuserer på, hvad de mener, der er værd at være opmærksom på, fx titler, status, prestige, magt og, selvfølgelig, penge.

Tilsvarende hænger vores måde at være opmærksomme på også sammen med tidens opskruethed. I dag har ingen tid til at læse David Foster Wallaces Infinite Jest. Dette er en synd (såfremt ikke-religiøse kan anvende denne term?)! Af samme grund skal man selvfølgelig også være påpasselig med ikke at gøre mindfulness til en del af kapitalismen vækstlogik, hvor vi hele tiden føler skyld (et andet religiøst begreb!), fordi vi ikke mediterer nok (ligesom vi måske heller ikke dyrker nok motion, spiser nok salat, drikker nok vand …). Pointen er, at ingen bør meditere, læse Wallace eller noget tredje på grund af skyld, men fordi de er motiveret af en kærlighed til livet.

Ewans skriver et sted, at Vispassaná meditation (også kaldet insight meditation) kan ændre den rytmiske måde, hvorpå hjernen organiserer sansninger. Intensiv vispassaná meditation kan ændrer hjernens hang til at fortabe sig – ”mind wandering”. I stedet for kan den fastholde koncentrationen i diskrete erkendelsesøjeblikke. Hjernen bliver bedre rustet til at kunne rumme, hvad der end måtte komme i næste øjeblik. Pointen er, at meditation styrker den enkeltes sansemæssige erkendelse, ligesom meditation styrker ens evne til at fastholde ens fokus på et givent objekt – fra det ene nu til det næste. For nogle er det motivation nok. For andre er den kolde Estrella øl endnu ikke væltet af pinden.

Waking, Dreaming, Being kommer vidt omkring: drømme, død, bevidsthed og en masse personlige anekdoter. Selvet er en proces, ikke noget statisk. Når jeg drømmer, er “jeg’et” i drømmen mig, men ikke desto mindre er “jeg” en anden. Alt sammen er ganske glimrende fortalt. Det er svært ikke at blive lidt klogere sammen med Evan Thompson. Apropos bøger, så er det for mange kutyme, at købe en bog i en boghandel. Jeg købte nu ingen bøger i Zürich, da ingen kunne fastholde min koncentration. I stedet for købte jeg en ny stor notesbog, som jeg skrev disse ord i.

Advertisements