I dag er det de dødes dag. Er der nogen bedre måde at fejre døden på end med lidt etisk teori?

Der er mange etiske teorier. De to mest udbredte er den teleologiske og den deontologiske. Eller en kombination af de to. Fx du har pligt til at opføre dig ordentligt. Med mindre omkostninger er for høje. Sådan synes moralen at være blandt mange politikere og forretningsfolk.

En teleologisk teori (græsk og betyder ”mål”) fokuserer på konsekvenserne af en handling, hvorved den afvejer fordele og ulemper. Mulige målestokke kunne være profit eller lykke. Den mest populære teleologiske teori er den utilitaristiske, hvor det drejer sig om at skabe det størst mulige gode for flest muligt. Det er en nytteetik, hvor det handler om velfærd.

Med denne provisoriske viden, kan man nu selv vurdere konsekvenserne af Armstrongs handlinger. Ligesom man kan vurdere konsekvenserne af USADA og UCIs handlinger. Fx kunne man spørge om flere mennesker er tjent med at have ham, som et velpoleret forbillede, der kan samle penge ind til kræft. Eller, hvorvidt det er godt for de fleste, at han nu er pillet ned af 21 vidneudsagn. Enkelte vil sikkert også spørge om de penge, som det har kostet at foretage denne undersøgelse, kunne have været brugt mere hensigtsmæssigt, etc.

Den deontologiske teori (græsk for ”pligt”) er baseret på forestillingen om en absolut regel for god moralsk adfærd. Filosoffen Kant er den mest kendte eksponent, hvis vi ser bort fra de religiøse figurer. Ifølge Kants kategoriske imperativ skal en moralsk handling rumme følgende: 1) den er universel og forståelig for alle i en lignende situation; 2) den demonstrerer respekt for individet; 3) den er acceptabel for alle rationelle væsener. Denne teori er ret problematisk. For det første, fordi der ikke findes noget mere universelt end, at der ikke findes noget universelt. Hvad er forståeligt for alle i lignende situationer? Tænk fx på en fodboldtræner, som undlader at tage sin stjernespiller ud, selvom han er skadet. Eller lader ham sidde ude, selvom han er meldt klar af lægerne. Udviser træneren dermed respekt for individet, eller det stik modsatte? Tilsvarende, i hvilke situationer er det ok at lyve? Er USADA’s heksejagt et eksempel på respekt for individet? Har USADA tænkt sig, at udvise samme ihærdighed overfor alle amerikanske atleter (ellers er det vel ikke universelt)? Vil UCI overfor alle cykelryttere? Vil Tour de France-direktionen, og betyder det at vi måske en dag, opererer med en sportsbegivenhed, der aldrig har haft en vinder? ”Kun en idiot tror, at man kan vinde Touren med vand i sin drikkedunk”, sagde Jacques Anquetil, der selv har vundet Tour de France fem gange. Respekt for individet, hvordan anvendes denne på Armstrong? Må han ikke gøre med sin krop, hvad han vil? Eller er det, fordi han gør, hvad han vil, at han ikke demonstrerer respekt for de andre, som sættes under pres. Og hvad med de andre ryttere, er de ikke fri voksne mennesker (rationelle væsener), der kan sige nej? Det kan være svært at afgøre, fordi begrebet ’rationelle væsener’ ofte er følelsesmæssigt ladet.

Lad mig afslutte Armstrong-sagen herfra. Den har lært os meget. Ikke kun om cykling, men fx også, at Danmarks Radio føler, at de har et moralsk ansvar overfor sine tv-seere (pligt-moral). Derfor har DR det svært med Tour de France (tænk på børnene, siger de!). Men DR har det ikke svært med Pengemagasinet eller Finans (eller hvad disse programmer hedder). Finansverdenens adfærd er som lindrende medicin for nationens børn. Moralen synes at være, at det bedre kan betale sig at nurse om kapitalen end, at hænge ud med arbejderklassens svedende mænd. Eller, at pligten følger flertallets holdninger. Etikken er blevet til strategi, måske er det på tide at tænke etisk videre.

Advertisements